Hvornår startede graveringen

Gravering har en rig historie, der går tilbage til oldtiden. De tidligst kendte eksempler på gravering kan spores tilbage til forhistorisk tid, med indgraverede designs fundet på knogler, sten og hulevægge. Praksis med gravering, som vi forstår den i sammenhæng med kunst og håndværk, begyndte dog at tage form i det 15. århundrede.

Gravering opstod selvstændigt i Rhindalen i Tyskland og i det nordlige Italien omkring midten af ​​det 15. århundrede. Det blev først udviklet af tyske guldsmede, som var kendt for deres håndværk og sans for detaljer. Denne periode markerede begyndelsen på gravering som en særskilt kunstform, med udviklingen af ​​teknikker, der gjorde det muligt at kopiere billeder i større skala.

Den første og største periode med gravering i Europa var fra omkring 1470 til 1530, hvor mestre som Martin Schongauer, Albrecht Dürer og Lucas van Leiden producerede nogle af deres fineste originale værker i denne teknik. Denne æra så udviklingen af ​​gravering som et medium for kunstnerisk udtryk, med indviklede designs og detaljerede billeder, der blev ætset ind i metalplader til tryk.